• Mads Rune Holdgaard Halvorsen

Walk & Talk - en gåtur der styrker dig i at udvikle, netværke og som giver arbejdslysten et boost

Opdateret: okt. 2



Måske du har brugt Walk & Talk selv? Måske du endda har været med på en af dem, som Rasmus og jeg arrangerer i Aalborg?


I det her blogindlæg fortæller jeg dig lidt om den videnskabelige baggrund for at gå en tur, når man udvikler idéer eller networker. Og så vil jeg også fortælle lidt om det, vi har lært, og hvordan vi mærker, at det påvirker arbejdslysten i Hoffensetz & Halvorsen.


Det nørdede - og spændende!

Vi begynder i det videnskabelige hjørne, for der er nemlig lavet studier af det der sker med hjernens kreative evner, når man går.


Ifølge en artikel fra Stanford University, er der nemlig ingen tvivl om at den aktivitet, som er forbundet med at gå, styrker ens evner til at tænke kreativt og lave nye forbindelser mellem ting.


Når du går, sker der altså ufatteligt meget med din hjerne aktivitet. Du åbner op for din kreative tænkning og begynder ganske enkelt at tænke anderledes - lige dét der skal til, når du networker med nye mennesker, som måske arbejder i et andet felt end dig. Walk & Talk hjælper dig med at få rigtig meget ud af de forbindelser du skaber og med at udvikle innovative idéer.


Det kan man faktisk også ved at gå rundt indenfor, men vores erfaring er, at man møder indtryk som inspirerer, når man er udenfor, og det er altså bare mere spændende end at trave rundt i et kontormiljø.


Så når vi vil ud at gå, er det fordi det åbner op for kreativiteten, så vi er endnu mere effektive og opfindsomme når vi udvikler og fordi vi ser nye muligheder og er mere åbne over for samarbejder, når vi går. Og så er der en lille bonus i, at det er sundt at bevæge sig, og det i sig selv giver vores arbejdslyst et boost.


Vores praktiske erfaringer - dit udbytte

I Hoffensetz & Halvorsen bruger vi Walk & Talk rigtig meget - ofte flere gange om ugen - og det er simpelthen fordi en frisk gåtur hjælper os til at snakke idéer igennem, så vi kommer endnu bedre rundt om et emne.


Apropos emner, så har vi altid et bestemt emne, når vi bruger Walk & Talk. Og derfor er det en rigtig god idé at have en notesblok med, hvis du gerne vil huske jeres idéer, når I kommer tilbage.


Har du selv prøvet Walk & Talk? Så ved du også, at man nemt kommer til at snakke om alt muligt andet. Det kan man jo nemt tro, er noget værre noget, men min erfaring er faktisk, at det er rigtig godt for et teams samarbejdsevner. Hos os betyder mini-pausen, at Rasmus og jeg lærer hinanden bedre at kende, og det giver os altså masser af arbejdslyst. Vi er heldigvis gode til at holde sidesporene under 5 minutter.


Fremtidens planer

Der er vildt mange muligheder med Walk & Talk, at vores sommerferie netværsarrangement har udviklet sig, og det er endda blevet en service vi sælger enkelt stående og bruger aktivt i vores Arbejdslyst 360 koncept.


Det er selvfølgelig også noget vi bruger og fortsætter med at bruge som uformel networking, for vi har fundet ud af, at der er værdi i alle relationer og man kan finde sparring eller endda kunder de mest uventede steder.


Vi lægger også planer om at udvikle Walk & Talk til et reelt erhvervsnetværk. Men det ligger lidt ude i fremtiden.


Følg med på vores LinkedIn side og læs endelig videre på vores website - næste blogindlæg er om Walk & Talk Workshop som teambuilding og nøddeknækker i en professionel kontekst.


Ha’ en dejlig dag og planlæg endelig at gå en tur med din kollega - I bliver vildt skarpe.


God arbejdslyst!


Hilsen Mads


#godarbejdslyst #Walkandtalk #teambuilding #forretningsudvikling #netværk


Og her er artiklen fra Stanford University:

https://news.stanford.edu/.../24/walking-vs-sitting-042414/

49 visninger
Fn_verdensmål_8.gif

FØLG OS

KONTAKT

© 2019 af Hoffensetz & Halvorsen. CVR: 40392025