• Mads Rune Holdgaard Halvorsen

Inspirationskort & øvelser som øger din kreativitet og arbejdslyst - Anden adventsgave

Opdateret: mar. 14



Dagens adventsgave er inspirationskort, som du kan printe ud og bruge til at booste kreativiteten. Der er et link i bunden.


Vi bruger dem selv - med stor succes - når vi laver icebreakers og i vores workshops. Noget som du altid vil opleve, er, at dine kreative evner stiger. Her får du så to måder at bruge kortene på:


Til udfordringer

Er du udfordret og sidder måske lidt fast i en opgave?


1. Træk et kort. Måske det er en tiger, måske der er en rockguitar. Lad os - for eksemplets skyld - vælge tigeren.


2. Tænk over, hvad der definerer en tiger for dig. For mig er den hurtig og stærk, men find gerne selv på ord.


3. Hvad er en hurtig måde at gå til din udfordring?


4. Hvad skal der til for at du kommer stærkere ud på den anden side?


5. Skriv det ned.


6. Og nu er du faktisk godt i gang med at nedlægge udfordringen.





Til teamet

Trænger dig og dit team til teambuilding, som booster jeres kreativitet?


1. Hver af jer trækker et kort - I må gerne vise dem til hinanden.


2. Stil jer i par.


3. Beskriv enten dig selv, din rolle i teamet, en udfordring

I står overfor eller jeres virksomhed ud fra kortet. Hvis I

er modige, beskriver I hinanden ud fra tingen på kortet.


4. I skiftes til at beskrive en af ovenstående hver 20. sekund. Skift partner efter behov.


5. Gå nu tilbage til arbejdet med et stærkere team, fornyet energi og øgede kreativ evner.




Begge lege er associationslege, og forskning viser faktisk, at det øger jeres kreative evner. Og det gør jer bedre til at tackle udfordringer.


Der er mange måder at bruge inspirationskortene, og vi opfordrer dig selvfølgelig til at være kreativ med dem og ændre i øvelserne, så de passer til dit team.


Du kan jo printe inspirationskortene ud, men du kan faktisk også bare have dem på din mobiltelefon. Det vigtigste er, at du har mulighed for at vælge et vilkårligt kort.


Her er et link til Google Drev, hvor du kan downloade kortene



Glædelig jul og god arbejdslyst :-)

Hilsen Rasmus & Mads


#Godarbejdslyst #Inspirationskort #Jul


Fn_verdensmål_8.gif

FØLG OS

KONTAKT

© 2019 af Hoffensetz & Halvorsen. CVR: 40392025