• Mads Rune Holdgaard Halvorsen

Arbejdslyst i virkeligheden - om mening og medbestemmelse

Opdateret: okt. 2


Hvordan håndterer man en pludselig sygemelding, og hvilken betydning har det for arbejdslysten?


Stefan fra Apropos Bureau har tilpasset sig en uvelkommen overraskelse og vendt en overrevet akillessene til et boost i arbejdslysten. Ifølge Stefan, har det i store træk lykkedes på grund af god ledelse fra hans direktører Mads og Lars.


En vigtig del af virksomheden

Jeg er jo en del af en ung virksomhed i vækst, og jeg savner at være med”, fortæller Stefan, og fortsætter: “Det med at have indflydelse og være med i forberedelserne for 2020, er noget af det, som motiverer mig rigtig meget, så det er vildt frustrerende at sidde herhjemme, når hovedet ikke fejler noget” Der er altså ingen tvivl om, at hans inddragelse i virksomheden, giver ham et ekstra boost i arbejdslysten og gør, at han endda længes tilbage til arbejdet


Fra ledelsens side er det da også et meget bevidst valg at tage Stefan bliver inddraget: “Vi går rigtig meget op i ligeværd, og vi går meget op i at tage Stefan med i udviklingen af vores bureau”, fortæller Mads, som er kreativ direktør i Apropos.


Når arbejdet bare giver mening

Når man finder mening i arbejdet, bliver man internt motiveret. “Apropos betyder meget for mig, og jeg har selv været en del af at forme min rolle som tekstforfatter, og har ret meget frihed til at veksle mellem det, som jeg ser, er nødvendigt for at komme i mål med opgaven” svarer Stefan blandt andet, da vi spurgte hvorfor han arbejder så godt hos Apropos. Han kommer simpelthen i flow og mærker at motivationen stiger, når han får frie rammer til at arbejde med det, som giver mening for ham. Det er workflow, og det er guld værd for ens performance.


Opskriften på god ledelse

Det er sjovt, at en skade på bentøjet har givet Stefan ekstra motivation til at løbe stærkere end nogensinde før på arbejdspladsen: ”Nogle gange glemmer vi, hvor godt vi har det, indtil vi mister det, vi har, og jeg kan mere end nogensinde før mærke, at jeg virkelig brænder for det, jeg laver i bureauet og længes tilbage til dagligdagen” Stefan understreger også en beundring for ledelsens reaktion: ”Da jeg blev skadet, fik jeg hurtig dårlig samvittighed overfor kolleger og kunder. Her var det bare fedt, at Lars og Mads tog chefkasketten på og sagde: Det er ikke dit problem Stefan, nu skal du bare komme ovenpå igen”. Nu er Stefan tilbage på deltid og holder både humøret– og benet – højt, mens han glæder sig over at kunne bidrage i sin rolle som tekstforfatter.


Ifølge Mads er frie rammer vigtige, så længe de er indenfor en struktur: ”Vi går mod strømmen i bureauverdenen på flere områder - f.eks. forventer vi ikke overarbejde, men at vi yder en engageret indsats 37 timer om ugen - som vores arbejdsuge bør være. Vi holder også sociale arrangementer i de 37 timer. Arbejdslyst og motiverede medarbejder er med til at sætte rammerne for vores kreative miljø, og de interne politikker og vores kultur betyder, at jeg kan regne med alle på holdet


Arbejdslyst vinklen

I Hoffensetz & Halvorsen tænker vi altid ud fra arbejdslyst, og vi kan kun bifalde det Mads siger, for lige præcis den her form for balanceret medbestemmelse, er noget af det, som betyder allermest for at skabe høj arbejdslyst.

Når man lykkes med at finde balancen, og man giver den helt rigtige mængde af medbestemmelse, viser man nemlig tillid. Og når man lader sine medarbejdere definere sine opgaver, og de arbejder med det som giver mening for dem, så bliver de internt motiverede. Det giver god arbejdslyst, og det har kæmpestor betydning for deres arbejdsindsats og for deres mod til at være innovative.


God arbejdslyst!


#Arbejdslysthistorie #Employerbranding #Motivation

Fn_verdensmål_8.gif

FØLG OS

KONTAKT

© 2019 af Hoffensetz & Halvorsen. CVR: 40392025