NORDKJÆR
INTRODUKTION
Nordkjær går op i innovation, digitalisering og forandringsledelse, og mest af alt er fokus rettet mod kønsdata som vækstdriver. Nordkjær er en enkeltmands virksomhed drevet af Maj-Britt Kjær Sørensen, hvor hun tilbyder rådgivning, foredrag og Master Classes.
Dertil er Maj-Britt på vej med en ny bog der hedder Pink Data - Data om kvinder - om datamangel og muligheder. I denne case hopper vi ind i Nordkjær mens Maj-Britt står overfor et potentielt retningsskift. Skal kønsdata i fokus?
RESULTATER
I løbet af Kerneværdi Workshoppen kom vi frem til Nordkjærs tre kerneværdier, tilknyttede egenskaber til hver, og brugte dem til at udvikle Why-How-What. Derfra fandt vi frem til Nordkjærs Value Proposition Statement som nu lyder:
“Det er nødvendigt at være ærlig om manglende data og at kombinere ny viden om gender gap, så vi skaber fremdrift uden begrænsninger” eller den alternative udgave: “Det er nødvendigt for væksten, at vi er ærlige om manglende kønsdata, og at vi kombinerer ny viden, så vi skaber fremdrift uden Gender Gap-Begrænsninger. “. Begge ud fra kerneværdierne: Videnlysten, ærlighed og kreativitet.

"Som selvstændig er en af de vigtigste opgaver, at man er i stand til selv at drive ‘værket’ og skabe fremdrift. Til tider kan man føle sig meget alene om den opgave - Ikke at forveksle med ensom. På samme måde, som det giver gode ind-
spark, at have en bestyrelse eller et advisory board hvor man kan tage af stede på strategiseminar, kan en workshop med Hoffensetz & Halvorsen give uvurderlige indspark og give bedre retning på din virksomhed. Det var en del af det, jeg fik med fra min workshop, hvor vi dykkede ned i kerne-værdierne i min virksomhed."
Maj-Britt Kjær Sørensen
Founder
NORDKJÆR
UDDYBNING AF CASEN
VÆRDI FOR NORDKJÆR
Maj-Britt stod overfor en spændende udfordring, om at skifte retningen i sit koncept, og ønskede derfor at gå sine kerneværdier igennem og se hvordan de matchede den nye vision. Dertil så hun potentiale i at gå Why-How-What og Value Proposition Statement i sømmene med professionelle facilitatorer.
Med et solidt ‘Why’ er det nemmere at navigere i dagligdagen i forhold til motivation, trivsel og arbejdslyst. Især som selvstændig, men også hvis der kommer ansatte senere. For Maj-Britt kan et ‘why’ fungere som en retningslinje for alt arbejde i virksomheden, når det kommer til identitet, branding, markedsføring, samarbejde med kunder osv.
Derfor sagde Maj-Britt straks ja til en Kerneværdi Workshop.
KERNEVÆRDI WORKSHOP
Udfordringen lå i at tilpasse vores workshop til én person. Vi besluttede at en af os trådte til som deltager/sparringspartner i workshoppen.
For at at definere Nordkjærs Why-How-What begyndte vi med at kigge på bagkvindens kerneværdier. Vi gik igennem følgende skridt:
1. Definér kerneværdier – Først reducerede vi 24 mulige kerneværdier til 3 ved at til og fravælge kort med kerneværdierne.
2. Åbn kreativiteten - Vi beskrev Nordkjær ud fra kort med tilfældige objekter - en opgave der virkede fjollet, men lynhurtigt gav resultater.
3. Uddyb kerneværdier – Gennem brainstorming fandt vi frem til essensen af Maj-Britts kerneværdier, og hun valgte 9 egenskaber der betød mest for hende.
4. Definer Why-How-What - Ud fra kerneværdier, egenskaber og beskrivelser af virksomheden kunne Maj-Britt i writing sprints og sparring med os udvikle et knivskarpt ’why’ og en præcis value proposition statement.

Workshoppen tog 1 time og 45 min, og vi begyndte med at definere tre kerneværdier: ‘Videlysten’, ‘Ærlighed’ og ‘Kreativitet’. Til sidst gentænkte Maj-Britt sit konceptet og udviklede Nordkjærs ‘Why’ samt en konkret Value proposition statement.
FREMTID
I Nordkjær skulle virksomhedens koncept ændres, og derfor var det oplagt at arbejde med kerneværdier og ‘why-how-what’, så hun kom godt videre. Det tager tid at komme i dybden med et value proposition statement, og derfor gav vi Maj-Britt redskaberne til at videreudvikle den value proposition statement vi i fællesskab fandt frem til.
Ud fra hendes kerneværdier og tilknyttede egenskaber kunne hun nu forme fremtiden for Nordkjær.